Kategori
Produktion

Ansøgningsfrist
31-03-2018

Produktionsmedarbejder

 

Vi søger en kvalitetsbevidst kollega gerne med produktionserfaring.

 

Hilton Food Group er verdens førende kødforædlingsfirma. Vi leverer detailpakket kød til detailhandel i England, Irland, Holland, Polen, Sverige, Australien og Portugal. I Danmark har fabrikken i Hasselager siden 2011 leveret alle former for udskæringer af svinekød, oksekød, kalvekød og lammekød til alle Coop Danmarks 1200 butikker.

 

Jobbet

Du indgår i et team af produktionsmedarbejdere, der er tilknyttet en produktionslinje. På linjen refererer du til en linjeleder, og dine opgaver vil være betjening af maskiner og udstyr samt pakning af produkterne på linjen.

 

Vores arbejde med fødevarer kræver, at du har ordenssans og forstår betydningen af præcision i håndtering af produkter.

 

Hilton Foods Danmark A/S leverer produkter af høj kvalitet, så det er vigtigt, at du er yderst kvalitetsbevidst og efterlever vores politikker og procedurer for hygiejne, kvalitet, produktpræsentation mm.

 

Arbejdstiden er fordelt i fast rotation som følger:

 

Uge A: mandag, tirsdag, lørdag og søndag

Uge B: onsdag, torsdag og fredag

Daglig arbejdstid: kl. 05:30-17:00

 

Jobbet er tidsbegrænset (3-4 måneder) med mulighed for fastansættelse.

 

Primære opgaver

 

  • Bidrage til afvikling af dagens produktionsplan under hensyntagen til vores standarder
  • Betjening af maskiner og produktionsudstyr

 

Faglige kompetencer

 

  • Erfaring fra højvolumenproduktion
  • Kan læse, tale og forstå dansk, da firmasproget er dansk
  • Gerne erfaring fra fødevarebranchen og/eller erfaring med betjening af procesudstyr

 

Personlige kompetencer

 

  • Kvalitetsbevidst i både tankegang og opgaveudførelse
  • Godt helbred, da arbejdet foregår i et koldt miljø
  • Fleksibel i arbejdsmetoder og samarbejdsorienteret
  • Bevarer overblikket og det gode humør - også når der er travlt
  • Mødestabil, pligtopfyldende og udviser ansvarlighed

 

Vi tilbyder:

Du vil opleve et job med mange spændende opgaver og mulighed for indflydelse. Vi lægger stor vægt på at give medarbejderne gode udviklingsmuligheder, og vi har konstant fokus på daglig trivsel og arbejdsglæde.

 

Besidder du nogle af nævnte kvalifikationer kan Hilton Foods være en attraktiv arbejdsplads for dig, hvor vores hverdag tager udgangspunkt i vores værdisæt ”Engagement, Handlekraft og Godt Humør”.

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt – ansøgningerne behandles løbende.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt.