Kategori
Standard

Ansøgningsfrist
10-11-2023

Logistik-/ kontorassistent  

 

Drømmer du om nyt job? Vil du arbejde i en global virksomhed hvor samarbejde, høj faglighed og erfaringer vægtes højt, og hvor der samtidig er fokus på kvalitet og innovation?

Og vigtigst af alt, har du lyst til at arbejde med logistik i vores varemodtagelse?

 

Teamet består af både administrative- og operationelle medarbejdere.

De primære opgaver består i systemmæssig kontrol af alle vores indkomne varer med efterfølgende håndtering af eventuelle afvigelser og fakturaer.

 

Vi har et bredt samarbejde med vores leverandører og internt med øvrige afdelinger som Planning, Produktion og Finans.

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte: 

  • Modtagelse og registrering af ankomne chauffører.
  • Kontrol af varemodtagelser som er foretaget i fuldautomatisk lager.
  • Afsendelse af afvigelser til leverandørerne.
  • Bogføring af indkøbsfaktura, registrering og opfølgning af kreditnotaer.
  • Registrering, salg og afstemning af emballage med leverandørerne.
  • Kontakt til leverandører og kunder via mail og telefon.

Dine faglige kompetencer:

Vi ser gerne du har en uddannelse inden for kontor eller logistik, men det er ikke et krav.

Du er struktureret og detaljeorienteret og skal samtidig være systemstærk, da vi arbejder i flere it-systemer. Har du erfaring med SAP og lagerstyring er det et plus.

 

Dine personlige kvalifikationer 

Vi er afhængige af dig i teamet, og derfor lægger vi stor vægt på, at du er stabil og effektiv. Du tager ansvar for dine opgaver og sætter en ære i, at alt er registreret og kontrolleret korrekt.

  • Godt overblik og trives i et travlt miljø.
  • Du skal være udadvendt og serviceminded.  
  • Du er flydende i dansk og behersker engelsk både på skrift og i tale.
  • En teamplayer med respekt for kollegers arbejde.

 

Du tilbydes

Vi lægger stor vægt på at give dig gode udviklingsmuligheder, og vi har konstant fokus på trivsel og arbejdsglæde. Vi har en fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring, en rigtig god og billig kantineordning, personaleforening og naturligvis mange gode kollegaer.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Office Supervisor Logistics Winie Sørensen på tlf. 6023 7041 eller People & Culture Manager Janne Jøhnke på tlf. 6023 7002.

Vi ser frem til at modtage dit CV.