Kategori
Teknisk afdeling

Ansøgningsfrist
08-11-2022

Teknisk indkøber/tekniker til teknisk afdeling

Vi søger en ny kollega til et alsidigt job, der båder omfatter teknisk indkøb og administration samt teknikerarbejde

Teknisk afdeling skal sikre at maskinerne kører og samtidig sørge for løbende og forebyggende vedligeholdelse – uden produktionen går i stå. Det kræver dygtige og dedikerede medarbejdere, og det er netop hvad vores tekniske afdeling afstår af. Vi søger en kollega til teknisk afdeling, der er et stærk team bestående af 16 meget kompetente og kvalitetsbevidste kollegaer. Jobbet består af to dele, nemlig teknisk indkøber og tekniker.

Som teknisk indkøber bliver du superbruger på vores supporteringsystem, som sikrer planlægning af eftersyn, vedligehold og reparationer af de enkelte maskiner samt indkøb af reservedele. Dertil får du mulighed for at blive repræsentant for Hilton Foods Danmark i vores internationale Spare parts Committee samt RGC Super users briefing. Som en del af vores teknikerteam vil du endvidere skulle medvirke til at sikre lagerbeholdning af reservedele.

Den anden gren i jobbet er som tekniker, hvor du bidrager til, at maskinerne kører, og samtidig sørger de for løbende og forebyggende vedligeholdelse.

Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 7 - 15 samt fredag fra kl. 7 – 14:30.

Dine arbejdsopgaver som teknisk indkøber:

  • Oprette vedligeholdelsesjobs i CMMS
  • Vedligeholde programmet
  • Oprette nye maskiner
  • Sikre rapportering og dokumentation
  • Bestille reservedele
  • Varemodtage

Dine arbejdsopgaver som tekniker:

  • Support til produktionen således, den kører
  • Indkøring af maskiner og procesudstyr
  • Fejlfinding og reparation af maskiner og udstyr
  • Drift og vedligeholdelse af procesanlæg
  • Videreudvikling af eksisterende procesanlæg
  • Udførelse af løbende forbedringer og vedligeholdelsesopgaver
  • Kontinuerligt optimere procesudstyr for at sikre bedst mulig udnyttelse og minimering af stop 

Lidt om dig:

Vi forventer, at du har en teknisk eller lager uddannelse og teknisk forståelse. Dertil er det en klar fordel, hvis du har erfaring med reservedelsekspedition og lagerdrift. Du kunne eventuelt komme som tekniker, der har mod på også at kaste sig ud i administrativt arbejde. Praktisk teknisk forståelse og erfaring med vedligeholdelsesprogrammer/-processer er også et plus i jobbet.

IT-forståelse inden for MS Office-pakken på brugerniveau og generel forståelse er IT er et must. Sproget på fabrikken er dansk, men engelsk i skrift og tale er også en del af dagligdagen i jobbet.

Du vil få størst succes i jobbet, hvis du kan sætte flueben ved at arbejde ansvarsbevidst og struktureret.

Vi ved godt, at det en lang ønskeliste, men du kan være helt sikker på, at det du ikke kan, når du kommer, lærer vi dig. Uanset hvilen baggrund du kommer med, sikrer vi en god og grundig oplæring, så vi forventer, at du er åben overfor ny viden og læring.

Hvorfor os?

Vi lægger stor vægt på at give medarbejderne gode udviklingsmuligheder, og vi har konstant fokus på daglig trivsel og arbejdsglæde.

I Hilton Foods Danmark har vi pensionsordning, sundhedsforsikring, en rigtig god og billig kantineordning, personaleforening og naturligvis mange gode kollegaer.

Interesseret?

Ved du allerede nu, at jobbet er noget for dig, så send en beskrivelse af, hvad du tidligere har lavet/CV og måske et par ord om dig selv. Vil du gerne hører lidt mere om jobbet, så tøv ikke med at kontakte Engineering Manager Rudi Jensen på tlf. 6023 7026.

Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt og kalder derfor løbende til samtale – vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hilton Food Group et verdens førende fødevarefirmaer. Vi leverer detailpakket kød til detailhandlen i Danmark, England, Irland, Holland, Belgien, Polen, Sverige, Portugal, Australien og New Zealand.

Hilton Foods Danmark A/S blev etableret i 2011, da vi startede produktionen i vores nye moderne fabrik beliggende i Hasselager, Århus. I dag beskæftiger vi over 230 mennesker, som alle er dedikeret til at yde det højeste serviceniveau til vores kunde, Coop Denmark.