Kategori
Logistik

Ansøgningsfrist
18-01-2021

Logistikmedarbejder til højteknologisk forsendelseslager i Hasselager

 

Hilton Food Group er verdens førende kødforædlings firma. Vi leverer detailpakket kød til detailhandlen i Danmark, Belgien, England, Irland, Holland, Polen, Sverige, Portugal, New Zealand og Australien. I Danmark har fabrikken, i Hasselager ved Aarhus, siden 2011 leveret alle former for udskæringer og hakkekødsprodukter af svinekød, fjerkræ, oksekød, kalvekød og lam samt en bred vifte af convenience produkter til Coops butikker.

 

Om jobbet
Som førende produktionsvirksomhed er det altafgørende, at logistikken og systemerne kører stabilt med høj oppetid. På lageret har vi et af Danmarks mest automatiserede plukkeanlæg samt en varemodtagelse for vores 3. partsvarer. Her opererer Dispatch, som er vores forsendelsesafdeling. Hver aften/nat efter endt produktion sørger medarbejderne i Dispatch for plukket og forsendelse til vores kunde. Plukket foretages af plukkerobotter, og teamet sørger for, i samarbejde med teknisk afdeling, at anlægget kører optimalt og at lastbilerne sendes afsted rettidig. Dispatch består af 14 yderst effektive medarbejdere fordelt på to hold.

 

Arbejdsugen er på 34 timer, men da det er aftenhold bliver du jf. gældende overenskomst betalt for 37 timer om ugen. Det er meget vigtigt, at du kan indgå i fast vagtordning fordelt i tidsrummet 14:00 – 04:00 på følgende dage:

 

Uge A arbejder du mandag, tirsdag og søndag

Uge B arbejder du onsdag, torsdag og fredag

 

I vores plukkeanlæg har vi et højlager med 8 kraner, 8 plukkerobotter og 2 dollybuilder. Som operatør lærer du, at håndtere alle robotter og kraner manuelt via vores paneler og andre styresystemer. Derudover lærer du, at bruge faldsikring til at kravle op i vores højlagerkraner, når eventuelle fejl opstår. Læsning af lastbilerne foregår på en hurtigløber, hvor truckføreren læsser de færdigbyggede dollies.

 

Ud over arbejdet i Dispatch vil der kunne forekomme arbejdsopgaver i andre afdelinger i logistikken, da vi i hele Hilton Foods Danmark arbejder ud fra princippet ’One Team’.

 

Om dig og dine kvalifikationer

Du har erfaring med forsendelse og er bevist om dit ansvar i forhold til sikkerhed, arbejdsopgaverne og samarbejdet med kollegerne. Du arbejder derfor både selvstændigt og som del af et team. Derudover er du stabil og effektiv, da vi er meget afhængige af hinanden.

Det er en fordel, hvis du har teknisk flair og forståelse samt kendskab til SAP og lagerstyring

 

Derudover:

  • Er du ikke bange for højder, da der kan forekomme arbejde i vores kraner, som er 12 meter høje
  • Trives du med at arbejde i et hektisk miljø, hvor arbejdet foregår i et køleområde med temperaturer på 0–2 grader
  • Er du Truck/Stabler certificeret


Vi tilbyder

Vi lægger stor vægt på at give medarbejderne gode udviklingsmuligheder, og vi har konstant fokus på daglig trivsel og arbejdsglæde.

 

I Hilton Foods Danmark har vi pensionsordning, sundhedsforsikring, en rigtig god og billig kantineordning, personaleforening og naturligvis mange gode kollegaer.

 

Løn jf. den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

 

Ansøgningsfrist

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics Manager Brian Kristensen på tlf. 6023 7044. Ansøgningerne behandles fortroligt og løbende.