Kategori
Administration

Ansøgningsfrist
30-06-2020

Planner

Planner søges til Hilton Foods Danmark        

Hilton Food Group er verdens førende kødforædlings firma. Vi leverer detailpakket kød til detailhandlen i Danmark, England, Irland, Holland, Polen, Sverige, Portugal og Australien. I Danmark har fabrikken i Hasselager har siden 2011 leveret alle former for udskæringer og hakkekødsprodukter af svinekød, oksekød, kalvekød og lam samt en bred vifte af convenience produkter til Coops butikker.

 

Om jobbet

Du bliver en del af en dynamisk afdeling, som består af fem Plannere samt en Planning Manager. Vi er et yderst velfungerende og kompetent team, som spiller en meget central rolle på fabrikken. Vi har en bred kontaktflade, hvilket gør, at vi skal være servicemindede og kunne kommunikere på alle niveauer. Vi har en uformel tone, og godt humør skaber dagen.

 

Det er vigtigt, at du kan arbejde i et vagtmønster i fleksibel rotation fordelt over alle ugens 7 dage. Arbejdstiderne vil være delt op på følgende måde med gennemsnitligt 3 morgen-/aftenvagter pr. uge:

Morgenvagt: 05:00-13:00

Aftenvagt:      11:00-19:00

Dagvagt:        08:00-16:00

Weekendvagt hver 5. weekend

 

Opgaverne består af:

  • Produktionsplanlægning
    • Tæt dialog med samt opfølgning på produktionen
    • Daglig lagerstyring af både råvarer og færdigvarer
    • Beregninger af råvarebehov og disponering af disse
  • Håndtering af forecast, hvor præcision og struktur har stor betydning, da vi arbejder med fødevarer
    • Håndtering af kundeordrer, udfærdigelse af rapporteringer samt korrespondance med Coop

 

Om dig og dine kvalifikationer

Vi forestiller os at du har eller er ved at færdiggøre en kandidatgrad inden for Supply Chain, et naturvidenskabeligt felt eller har anden relevant erfaring. Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed og SAP er det en fordel. Ligesom du superbruger i Excel og meget gerne med kendskab til VBA.

 

Derudover:

  • kan du begå dig på engelsk i skrift og tale
  • har du lyst til at arbejde i en produktionsvirksomhed med højt tempo og FMCG
  • befinder du dig godt med mange daglige deadlines og kan sikre de overholdes
  • er du grundig og velstruktureret med godt overblik og forståelse for sammenhænge
  • er du detaljeorienteret, analytisk og talstærk
  • er du en holdspiller og kan indgå i et team, hvor alle arbejder tæt sammen og daglig overlevering af arbejdsopgaver gør gode samarbejdsevner og kommunikation essentielt

 

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job med frihed under ansvar i en omstillingsvant virksomhed, hvor det er muligt at sætte dit præg på udviklingen og din egen arbejdsdag. Vi arbejder i et højt tempo, med mottoet:

”Det, der ikke bliver gjort i dag, er for sent i morgen”.

Du får en grundig oplæring i jobbet samt introduktion til Hilton Foods Danmark, vores produkter og produktion.

Mulighed for personlig udvikling, løn efter kvalifikationer samt diverse personalegoder som fx pensionsordning, sundhedssikring og fordelagtig kantineordning.

 

Ansøgningsfrist

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Planning Manager Niels Erik Valeur på tlf. 6023 7056. Ansøgningerne behandles fortroligt og løbende med sidste ansøgningsfrist 30. juni 2020. Forventet tiltrædelse 3. august 2020 eller efter aftale.